Find roen

Stå stærkt

Fold dig ud

Mon præstationsangst forhindrer dig i at leve det liv, du drømmer om?

Har du alt for ofte undladt at gøre noget, der var vigtigt for dig, fordi du blev bange?

Eller gjort det alligevel, men med et dårligt resultat fordi nervøsiteten tog over?

Uanset om du skal til eksamen, stå på en scene, holde en tale eller fremlægge en præsentation - så er det de samme mekanismer, der gør sig gældende.

Måske har du oplevet disse symptomer:

  • Bankende hjerte

  • Svedige, rystende hænder

  • Stemmen, der knækker

  • Uvirkelighedsfølelse

  • Følelsen af at stivne

  • Negative tanker

Alle disse symptomer er ubehagelige, men helt almindelige, og fælles for dem alle er, at man kan begrænse deres effekt, og gradvist opbygge større ro, kontrol og modstandskraft. 

Jeg kan ikke love at fjerne al din nervøsitet, men jeg kan lære dig at bruge den konstruktivt, så den arbejder for dig - ikke imod dig.

Vi kommer ikke til at bruge så meget tid på at afdække, hvorfor angsten er opstået, men derimod fokusere på hvordan du overvinder den. Vi undersøger de tanker og følelser, der holder dig tilbage, og øver konkrete teknikker, som styrker selvtillid og nærvær i pressede situationer.

Hos mig får du:

  • En strategi, så du ved, hvad du skal gøre, når nervøsiteten melder sig.

  • Praktiske værktøjer til regulering af angst.

  • Mental træning.

Jeg ved, at præstationsangst kan overvindes med struktur og øvelse. Når du arbejder med mig, får du et skræddersyet forløb, en klar handleplan og løbende opfølgning - alt sammen med det formål at gøre dig roligere, mere nærværende og friere i det, du gerne vil præstere.

En ældre kvinde med gråt hår, der smiler let, iført en sort sweater med små glitrende elementer, stående mod en grå baggrund.

Julie Meile

Jeg er uddannet violinist og har været ansat i DR Symfoniorkester siden 1989. I mit fag bliver jeg hele tiden konfronteret med min egen præstationsangst, og det er derfor noget, jeg har arbejdet med i mange år. Jeg tog en coaching uddannelse hos Manning Inspire i 2005 og har siden arbejdet med utallige klienter om alt lige fra at stå på en scene til at holde tale til bryllupper eller fremlægge en præsentation.

Det er vigtigt for mig at hjælpe mennesker med at forstå og arbejde med deres præstationsangst, så de står tryggere i sig selv og ikke lader sig begrænse – hverken personligt eller professionelt.

Sessioner

I introsessionen afklarer vi sammen dine behov og retningen for dit videre coachingforløb. Det er også her, vi undersøger, om coaching er det, du har brug for. Introsessionen er gratis og uforpligtende. Herefter fortsætter forløbet med enkeltsessioner, hvor vi arbejder målrettet med dine udfordringer. Antallet af sessioner fastlægges ikke på forhånd, da behov og udvikling er forskellige fra person til person.

Jeg tilbyder en reduceret pris til studerende, da jeg ønsker at gøre mental coaching mere tilgængelig i en periode af livet, hvor præstationspres og usikkerhed ofte fylder meget.

Introsession

30 min - Gratis

Enkeltsession

60 min - DKK 800

Studerende

60 min - DKK 500

Kontakt & Booking